Her er fremgangsmåden, sådan som vi selv arbejder, oversat til det udstyr du kan låne eller leje.
Sådan vurderer du opgaven først
Fem minutter på terrassen sparer dig en hel weekend.
- Er belægningen grøn og glat? Det er alger. De ligger ovenpå og går af uden det store besvær.
- Er der grå eller hvidlige pletter med en fast kant? Det er flisepest, og den kræver et middel med tid til at arbejde. Kan du ikke skrabe den af med en negl, skal du ikke regne med at kunne spule den af.
- Hvilken flisetype har du? Beton, klinke, skifer og natursten tåler vidt forskellige tryk. Er du i tvivl, så antag det laveste.
- Hvor mange kvadratmeter? Regn med en time pr. 10-15 kvadratmeter, når alt tælles med. En terrasse på 30 kvm. er en dag. En indkørsel på 100 kvm. er ikke en weekend, den er to.
Det, du skal bruge
- Algemiddel beregnet til belægninger. Ikke klor, ikke brun sæbe — her er hvorfor.
- Havesprøjte eller vandkande med spreder til at fordele midlet jævnt.
- Højtryksrenser med fladstråledyse. Ikke roterende turbodyse — den er dét, der laver striber.
- Stiv kost.
- Fugesand, hvis fugerne skal fyldes op bagefter. Det skal de næsten altid.
- Imprægneringsmiddel, hvis fladen skal beskyttes.
Trin for trin
1. Ryd og fej fladen. Møbler, krukker og løvet i hjørnerne væk. Alt, der ligger, kommer ellers i vejen for midlet.
2. Vand beplantningen langs kanten grundigt. En plante med vandmættede rødder optager mindre af det, der skyller ud fra fladen. Dæk af, hvor noget står helt op ad belægningen.
3. Påfør algemidlet jævnt. Fladen skal være fugtig, ikke våd, og det skal ikke regne det næste døgn. Fordel midlet i den dosering, producenten angiver — mere er ikke bedre, det er bare dyrere og hårdere ved haven.
4. Vent. Det her er trinnet, alle springer over. De fleste midler skal have dage, ikke timer. Står der 24 timer på dunken, er 24 timer minimum, og på flisepest er tre-fire dage ofte mere realistisk. Går du i gang med højtryksrenseren efter en time, skal du bruge dobbelt så meget tryk til at opnå det halve resultat.
5. Spul af med moderat tryk. Hold dysen 20-30 cm fra fladen, arbejd i jævne baner med samme afstand hele vejen, og gå aldrig direkte ned i fugen. På betonfliser er 100-120 bar rigeligt. På skifer og natursten skal du længere ned. Detaljerne står i kan højtryksrensning skade dine fliser.
6. Lad fladen tørre helt. To døgn med tørvejr, gerne mere. Det næste trin virker ikke på en fugtig flise.
7. Fyld fugerne op. Fej nyt fugesand ned i flere omgange, til fugerne står i niveau. Tomme fuger giver ustabile fliser og ny tilgroning.
8. Imprægnér. Påfør jævnt på en tør flade. Det er dét, der afgør, om du står med samme opgave igen næste forår eller om tre-fire år. Se imprægnering af fliser.
De fem fejl, der koster mest
- For højt tryk. Den dyreste af dem alle, fordi den ikke kan laves om. Åbner du flisens overflade, samler den ny vækst hurtigere for altid.
- Turbodyse. Den roterende stråle skærer spiralmønstre i overfladen, som først bliver synlige, når fladen tørrer.
- For kort virketid. Fører direkte til fejl nummer et, fordi man kompenserer med tryk.
- Fugesandet bliver liggende i spanden. Fliser uden fuge begynder at vippe, og fugen fyldes af noget andet i løbet af sommeren.
- Imprægnering på en fugtig flade. Midlet trænger ikke ind, det tørrer skjoldet, og det kan ikke fjernes igen uden at rense fladen om.
Hvornår det ikke er en gør-det-selv-opgave
Der er tre situationer, hvor regnestykket ikke går op:
Store flader. Over cirka 80-100 kvadratmeter bliver leje af maskine, indkøb af midler og to weekender af din tid tæt på det, en professionel rens koster. En fliserens koster 39 kr. pr. kvm. inklusive imprægnering — se priseksemplerne.
Udbredt flisepest. Den kræver forbehandling, ventetid og et andet tryk, end en lejemaskine typisk kan doseres ned til.
Fliser, du ikke vil gamble med. Skifer, klinker med glasur og natursten er ikke stedet at lære, hvor grænsen går. Fejlen er synlig og permanent.
Er du i tvivl om, hvad du står med, så send et par billeder. Vi siger det også, når svaret er, at du sagtens selv kan klare den.