Hvorfor har mange huse et tomt hulrum?
Fra omkring 1930'erne og frem blev danske huse i vid udstrækning bygget med hulmur: to skaller af mursten med et luftrum imellem. Luftrummet var ikke tænkt som isolering — det var en fugtspærre, der skulle forhindre slagregn i at trænge fra formuren ind til bagmuren.
Problemet er, at luft, der kan bevæge sig, transporterer varme med sig. Så længe hulrummet er åbent, cirkulerer luften op langs den varme bagmur, køles ned mod formuren og falder ned igen. Væggen fungerer i praksis som en skorsten, der flytter husets varme ud i murværket.
Fylder man hulrummet, stopper den cirkulation. Det er hele princippet.
Har dit hus hulmur?
Der er nogle enkle tegn, du selv kan tjekke:
- Byggeåret. Er huset opført mellem cirka 1930 og 1980, er der stor sandsynlighed for hulmur.
- Murtykkelsen. Mål ved et vindue eller en yderdør. En hulmur er typisk 30-35 cm tyk, en massiv mur er tyndere eller markant tykkere.
- Stenforbandtet. Massive mure har ofte synlige bindere — sten, der vender enden ud i mønsteret. En hulmur har som regel kun løbere, altså sten, der ligger på langs.
- Tidligere arbejde. Kig efter rækker af små, tilmurede huller i fugerne. Så er der isoleret før.
Er du i tvivl, kan det afgøres endeligt ved at bore et enkelt prøvehul. Det gør vi som en del af den gratis besigtigelse.
Sådan foregår arbejdet
Opgaven er hurtigere, end de fleste forventer — de fleste huse klares på en enkelt dag.
Først vurderes hulrummets størrelse og tilstand, blandt andet om der ligger byggeaffald i bunden, eller om der allerede er isoleret. Derefter bores der diskrete huller i fugerne udefra, i et mønster der sikrer, at materialet fordeles i hele væggen. Isoleringsmaterialet blæses ind under tryk, så hulrummet fyldes helt ud, og til sidst lukkes hullerne med mørtel, der matcher de eksisterende fuger.
Der skal ikke flyttes møbler, og der skal ikke være nogen hjemme hele dagen. Se detaljerne under hulmursisolering.
Hvornår kan det ikke lade sig gøre?
Der er tilfælde, hvor vi fraråder det, og de er værd at kende på forhånd:
- Massiv mur. Er der intet hulrum, er der ikke noget at fylde. Så skal der isoleres indvendigt eller udvendigt i stedet.
- Hulrummet er allerede fyldt. Enten fra et tidligere arbejde eller fordi det er for smalt til at give mening.
- Fugtproblemer i muren. Er der utætheder, defekte fuger eller opstigende grundfugt, skal årsagen udbedres først. Isolering i en våd mur løser ikke fugten — den flytter den.
- Slagregnsudsat facade uden intakt formur. Er formuren så nedslidt, at den lukker vand ind, skal den i orden først.
Det er præcis derfor, besigtigelsen kommer før tilbuddet. Vi vil hellere sige nej på forhånd end lave et arbejde, der giver problemer bagefter.
Hvad med fugt?
Det er det spørgsmål, folk oftest er nervøse for, og bekymringen er ikke ubegrundet — den handler bare om forudsætningerne frem for om metoden.
I en sund mur med intakte fuger og korrekt afvanding er hulmursisolering uproblematisk. Materialet er vandafvisende og transporterer ikke fugt fra formur til bagmur. I en mur, der allerede lukker vand ind, kan isoleringen derimod give fugten et sted at samle sig. Forskellen ligger altså i murens tilstand, ikke i isoleringen — og det er det, vi vurderer, inden der bores.