Lambda-værdien: det ene tal, du skal kende
Isoleringsevne angives som en lambda-værdi (λ) i W/mK. Den siger, hvor meget varme materialet leder — og her er lavere bedre.
Et materiale med lambda 0,022 isolerer altså bedre pr. millimeter end et med 0,038. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er det rigtige valg: det tynde, effektive materiale er typisk dyrere pr. kvadratmeter, og har du plads nok, er det billigere at lægge flere millimeter af et billigere materiale.
Kort sagt: lambda afgør, hvor tykt laget skal være. Pladsen og prisen afgør, hvad der kan betale sig.
De almindelige materialer
| Materiale | Typisk lambda | Form | Bruges typisk til |
|---|---|---|---|
| Papiruld | 0,038-0,040 | Løst granulat, indblæses | Loft, skunk, skæve hulrum |
| Mineraluld | 0,034-0,040 | Måtter, batts, granulat | Loft, vægge, etageadskillelse |
| EPS (flamingo) | 0,031-0,038 | Plader | Terrændæk, sokkel |
| XPS | 0,029-0,036 | Plader | Fugtudsatte og trykbelastede steder |
| PIR | 0,022-0,027 | Plader med folie | Hvor pladsen er trang |
Tallene er typiske intervaller — det konkrete produkt kan ligge et andet sted, og producenten oplyser altid den præcise værdi.
Hvad er XPS, og hvad er forskellen på EPS?
Begge er skumplader af polystyren, men de er fremstillet forskelligt. EPS er den hvide, kornede type, de fleste kender som flamingo. XPS er ekstruderet, har en tættere, ensartet cellestruktur og er som regel farvet.
Den praktiske forskel er fugt og tryk. XPS optager stort set ikke vand og kan bære belastning, og derfor bruges den, hvor der både er fugt og last — under gulve, mod fundamenter og i terrændæk. Det er også dét, folk mener, når de spørger efter "trykfast isolering".
EPS er billigere og bruges, hvor kravene er mindre skrappe.
Hvad er PIR-isolering?
PIR er polyisocyanurat — en hård skumplade, ofte med alubelægning på begge sider. Det er det mest effektive af de almindelige materialer pr. millimeter, med lambda helt ned omkring 0,022.
Det gør det til løsningen, når pladsen er den begrænsende faktor: en skråvæg, hvor der ikke er dybde nok, eller en gulvopbygning der ikke må blive højere. Prisen pr. kvadratmeter er til gengæld markant højere, og derfor giver det sjældent mening på et almindeligt, uudnyttet loft, hvor der er højde nok til at lægge det billigere materiale tykkere.
Hvad bruger vi hvor?
På uudnyttede lofter arbejder vi typisk med papiruld, fordi det blæses ud og fylder alle hulrum helt uden tilskæringer. I hulmure blæses isoleringsmateriale ind i hulrummet gennem fugerne — se hulmursisolering. I skunkrum, hvor det er svært at komme til, er indblæsning igen den praktiske løsning.
Fælles for de opgaver er, at materialet skal kunne komme ind i konstruktionen uden at den skal åbnes. Det er dét, der oftest afgør materialevalget i en efterisolering — ikke lambda-værdien.
Er det dyreste materiale det bedste?
Sjældent, i praksis. På et loft med højde nok er 400 mm papiruld både billigere og bedre isolerende end 150 mm PIR, selvom PIR har den bedste lambda-værdi.
Materialet med den laveste lambda vinder kun, når millimeterne er dyre — altså når der ikke er plads. Det er værd at holde fast i, når man møder markedsføring, der sammenligner materialer alene på lambda uden at nævne, hvad de koster, og hvor tykt laget kan blive.