De første timer afgør resten
Der er én ting, der betyder mere end alt, hvad du gør bagefter, og det er hvor hurtigt du reagerer.
Hæld ikke vand på. Vand spreder olien ud over et større areal og skubber den samtidig længere ned. En plet på størrelse med en tallerken bliver til en på størrelse med en bordplade.
Sug den op i stedet. Dæk pletten med noget tørt og sugende, og lad det ligge:
- Kattegrus, den billige lerbaserede type — ikke den klumpende
- Savsmuld
- Maizena eller talkum på en lille plet
- Absorptionsgranulat fra et byggemarked
Træd det let ned, så materialet får kontakt, og lad det trække i mindst et døgn. Fej det op, og gentag med nyt, hvis der stadig kommer farve i det. Hver runde tager en portion olie med op, som du ellers skulle have hentet ud senere.
Sådan får du en plet ud, der er trukket ind
Er olien først nede i stenen, skal den trækkes op igen — den kan ikke skylles ud. Fremgangsmåden hedder et grødomslag, og den bruger samme princip som absorptionsmidlet ovenfor, bare med hjælp:
1. Bland en pasta af et affedtningsmiddel beregnet til beton og et pulver, der kan holde på det: kridt, kiselgur eller maizena. Konsistensen skal være som tandpasta. 2. Læg den tykt over pletten, cirka en centimeter, og lidt ud over kanten. 3. Dæk med plastfolie og tape kanterne til. Folien holder på fugten, så midlet arbejder frem for at tørre. 4. Lad det stå et døgn eller to. Mens væsken langsomt fordamper, trækker den olien op i pastaen. 5. Fjern det tørrede lag og fej op. Skyl fladen.
Regn med at gentage det to-tre gange på en gammel plet. Det tager tid, men det er den eneste metode, der arbejder samme vej, som olien kom ind.
Et almindeligt affedtningsmiddel til motorer eller et enzymbaseret betonaffedtningsmiddel fungerer begge. Enzymmidlerne er langsommere og mildere ved omgivelserne.
Det, du skal lade være med
Højtryk alene. Trykket når ikke ned, hvor olien er, og på beton risikerer du at åbne overfladen, så pletten bagefter dækker et større og mere ru område. Se kan højtryksrensning skade dine fliser.
Klor og blegemiddel. De affarver pletten uden at fjerne olien. Efter et par måneders sol står den der igen, nu med et lyst felt omkring sig.
Terpentin og fortynder. Opløser olien — og skyller den længere ned i stenen i stedet for op. Du gør pletten dybere.
Salt- eller saltsyrebaserede midler på beton. Syren ætser kalken i flisen. Overfladen bliver mat og ru, og resultatet er mere synligt end pletten var.
Hvor gode er chancerne?
Ærligt svar: det afhænger af tre ting.
- Hvor længe den har stået. En plet fra i går kommer sandsynligvis helt væk. En, der har stået siden sidste sommer, ender typisk som et svagt skygge-omrids.
- Hvor porøs flisen er. Ubehandlet beton er det værste tilfælde — den suger som en svamp. En klinke eller en imprægneret flise har holdt olien tættere på overfladen.
- Hvad det er for en olie. Frisk motorolie og madolie kommer lettere op end gammel, oxideret olie eller hydraulikolie.
En stor, gammel olieplet på ubehandlet beton bliver sjældent helt usynlig igen. Til gengæld kan den næsten altid gøres så svag, at man skal vide, hvor man skal kigge.
Sådan undgår du den næste
Det er porerne, der er problemet, og det er dem, en imprægnering lukker. På en imprægneret flade bliver spildt olie liggende som en perle på overfladen i stedet for at trække ned, og du har timer i stedet for minutter til at tørre den op.
Det gælder især indkørslen, hvor det er et spørgsmål om tid, før der drypper noget. Imprægnering indgår i prisen på en komplet fliserens til 39 kr. pr. kvm. — se priseksemplerne.
Er pletten stor, eller ligger den et sted, der alligevel trænger til en omgang, giver det ofte bedst mening at tage hele fladen samlet. Send os gerne et billede, så siger vi, hvad vi vurderer der kan lade sig gøre — også når svaret er, at pletten ikke forsvinder helt.
