Anbefalede tykkelser
| Bygningsdel | Anbefalet i dag | Typisk i ældre huse |
|---|---|---|
| Loft / tagrum | 300-450 mm | 50-150 mm |
| Hulmur (ydervæg) | Hulrummet fyldt helt, typisk 75-110 mm | Ofte helt tomt |
| Skunk og skråvæg | 200-300 mm hvor der er plads | 50-100 mm |
| Terrændæk / gulv | 200-300 mm ved renovering | 0-75 mm |
Tallene i højre kolonne er grunden til, at efterisolering stadig kan betale sig i så mange danske boliger. Et hus fra 1960'erne eller 1970'erne har sjældent mere end 100 mm på loftet, og det er under en tredjedel af, hvad man lægger i dag.
Bemærk, at tykkelsen kun er den halve historie: et materiale med bedre isoleringsevne når længere pr. millimeter. Forskellen på de almindelige materialer har vi samlet i isoleringstyper forklaret.
Hvorfor loftet altid kommer først
Skal du kun gøre ét sted, så gør det på loftet. Der er tre grunde.
Varmen stiger opad. Op mod en tredjedel af varmetabet i et dårligt isoleret hus forsvinder gennem loftet, og det er den enkeltpost, der typisk er størst.
Det er nemt at komme til. Isolering på et uudnyttet loft udlægges eller blæses ud oven på det, der er der i forvejen. Der skal ikke rives noget ned, og der skal ikke flyttes møbler.
Prisen er lav i forhold til effekten. Vores Termex papiruldsgranulat i 200 mm koster 95 kr. pr. kvm. Det er den billigste kvadratmeter, du kan købe dig til varmebesparelse for i et almindeligt hus. Se regneeksemplet i hvad koster efterisolering af loft, eller læs om ydelsen under isolering af loft.
Kan man isolere for meget?
Ikke i den forstand, at huset tager skade af det. Men der er to reelle begrænsninger.
Faldende udbytte. Springet fra 100 til 300 mm på loftet er stort. Springet fra 300 til 450 mm er væsentligt mindre, og fra 450 mm og opad bliver det svært at tjene investeringen hjem. Derfor er 300-450 mm det interval, der giver mening for de fleste — ikke fordi mere er skadeligt, men fordi pengene så gør mere gavn et andet sted i huset.
Ventilation og fugt. Isolering flytter dugpunktet, og pakker man et tagrum helt til uden at tænke på luftgennemstrømning, kan der samle sig fugt. Det er derfor, vindstop ved tagfoden og fri luft over isoleringen hører med til opgaven — ikke som ekstraudstyr, men som en del af at gøre det rigtigt. Læs mere i dampspærre og fugt på loftet.
Sådan finder du ud af, hvad du har
Du behøver ikke en rapport for at få en fornemmelse:
- På loftet: stik en tommestok lodret ned i isoleringen ved et par forskellige steder. Mål fra oversiden ned til loftbrædderne eller spærene.
- I ydervæggen: kig på en muråbning ved et vindue eller en dør. Er der et hulrum mellem for- og bagmur, har huset hulmur — og så er spørgsmålet, om det er fyldt.
- Efter alderen: huse opført før 1980 har næsten altid for lidt, medmindre der er efterisoleret siden.
- Efter fornemmelsen: kolde vægge indvendigt, træk langs gulvet og store udsving i temperatur fra rum til rum er de tydeligste tegn.
Er du i tvivl, kommer vi ud og ser på det. Besigtigelsen er gratis, og du får en konkret vurdering af, hvor der er noget at hente — ikke en generel anbefaling.
Hvad kan du spare?
Vi oplyser, at mange boligejere sparer op til 30 % på varmeregningen efter en efterisolering. Det tal forudsætter et hus, der er dårligt isoleret i udgangspunktet — har du allerede 300 mm på loftet og fyldt hulmur, er der ikke 30 % at hente.
Det er også derfor, vi hellere ser på boligen først end at sætte et tal på i telefonen. Se hvad efterisolering og hulmursisolering konkret indebærer — og hvorfor gulvet næsten altid står sidst på listen.