Det er den vigtigste konsekvens at have med, før du læser videre. Et terrændæk kan ikke efterisoleres uden at bryde gulvet op. Der er ingen genvej, ingen lem og ingen indblæsning. Til gengæld er der en del at hente, hvis gulvet alligevel skal op — og der er ting, du kan gøre uden at grave.
Sådan er et terrændæk bygget op
Nedefra og op:
1. Bæredygtig, komprimeret jord — det, huset står på. 2. Kapillarbrydende lag af nødder eller grov singels, typisk 15 cm. Det stopper fugt i at vandre op fra jorden. 3. Isolering. Her ligger forskellen mellem årgangene. Et hus fra 1965 har måske 5-8 cm, eller slet ingenting. Et hus fra 2005 har 20-25 cm. Nybyggeri i dag lægger typisk 25-30 cm. 4. Betonpladen, ofte 8-10 cm, med armering. 5. Gulvbelægningen ovenpå — klinker, parket eller strøgulv.
Det er lag 3, det handler om, og det ligger under 10 cm armeret beton. Derfor er svaret på "kan jeg efterisolere mit terrændæk" i praksis "kun når betonen alligevel skal væk".
Kanten betyder mere end midten
Det er den detalje, der overrasker de fleste, og den er værd at kende, fordi den også afgør, hvor det er værd at bruge penge.
Midten af et terrændæk taber ikke ret meget varme. Jorden under huset holder omkring 8-10 grader året rundt, og den bliver yderligere opvarmet af huset selv over årene. Temperaturforskellen mellem stuegulvet og jorden en meter nede er lille.
Ved randen af dækket er den ikke lille. Der er kun soklen mellem det opvarmede gulv og udeluften, og det er dér, hovedparten af varmetabet gennem gulvet ligger. En dårligt isoleret sokkelkant er en kuldebro, der løber hele vejen rundt om huset.
To praktiske konsekvenser:
- Randisolering giver mest for pengene, hvis der først skal gøres noget. Det er også dét, der kan gøres uden at røre midten af gulvet.
- Kolde gulve langs ydervæggene skyldes oftere kuldebroen ved randen — eller en tom hulmur i væggen ovenover — end selve gulvfladen. Se hulmursisolering.
Hvad du kan gøre uden at grave
Skal gulvet ikke op, er der stadig tre ting, der virker:
Tætning ved fodpanelet. Samlingen mellem gulv og ydervæg er utæt i mange huse. Træk føles præcis som kolde gulve, og det kan tætnes for få hundrede kroner og en eftermiddag.
Isolering af soklen udefra. På den del af soklen, der stikker op over terræn, kan der isoleres udvendigt. Det bryder kuldebroen ved randen uden at røre gulvet, og det er langt billigere end en gulvrenovering.
Gulvbelægningen. Et tæppe eller et trægulv på strøer føles varmere end klinker, uden at varmetabet ændrer sig nævneværdigt. Det løser oplevelsen frem for regningen — men oplevelsen var som regel også problemet.
Når gulvet alligevel skal op
Skal betonen brydes op — fordi der skal gulvvarme i, fordi dækket er revnet, eller som del af en gennemgribende renovering — skifter regnestykket fuldstændig.
Merprisen for at lægge ordentlig isolering, mens hullet alligevel er der, er marginal i forhold til hele opgaven. Og skal der gulvvarme i, er det ikke et valg: uden tilstrækkelig isolering under varmer gulvvarmen jorden under huset lige så villigt som stuen ovenover. Trykfast isolering er et krav under et terrændæk, fordi materialet skal bære betonen og gulvet — se isoleringstyper for forskellen på materialerne.
Det er samme logik som ved gulvisolering generelt: opgaven er dårlig alene og god, når den følger med noget andet.
Hvor det står i rækkefølgen
Terrændækket ligger sidst på listen over steder, det betaler sig at efterisolere, og det er ikke tæt løb. Loftet først, så hulmuren, så skunk og skråvægge. Gulvet, når det alligevel skal op.
Vores eget arbejde ligger de tre første steder — loft, hulmur og skunk — hvor der er mest at hente pr. krone. Terrændæk hører til hos en entreprenør eller tømrer i forbindelse med en gulvrenovering. Skal du prioritere mellem flere opgaver i huset, kommer vi gerne forbi og ser på det; besigtigelsen er gratis, og den ender lige så tit med en anbefaling om at begynde et andet sted. Se hele rækkefølgen under efterisolering.
